Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Skærmbillede 2018-02-26 kl. 12.04.52

I sidste uge snakkede jeg om, hvorfor dit brand dør uden storytelling. Brands er på mange måder ligesom mennesker – vi er summen af vores historie på godt og ondt. Og uden historie er vi bare en tom skal.

Din historie er ikke bare en smart måde at skille dig ud og gøre dig interessant på. Din historie er selve dit brands fundament. Den er grundlaget for din fremtidige vækst og den eneste bæredygtige måde at skabe relationer og loyalitet mellem dig og din målgruppe.

Udfordringen er, at din historie ikke kun består af den version, du vælger at fortælle på din hjemmeside, på sociale medier, i brochurer eller i fancy salgspitches. Din historie er i lige så høj grad det, din målgruppe tror om dig, baseret på de signaler du sender, og den oplevelse de får af dit produkt og af at handle med dig.

Din historie består også af alle de små ting, du gør. Fra din mailsignatur, dit logo, farverne du bruger, din emballage, din tagline, din tone når du kommunikerer på sociale medier, følelsen og kvaliteten af dit produkt, det der driver dig – hele baduljen.

Du kan selvfølgelig godt få en listig kommunikationsekspert til at analysere din målgruppe og deres hedeste drømme og derefter skrive en gribende historie, der rammer dem lige i hjertet. Som vækker det, de allerhelst vil identificere sig med og købe ind på. Og så gør de det måske. Én gang.

Men moderne forbrugere er skarpe, forvænte og kloge, og de gennemskuer med det samme, hvis din brandhistorie bare er en historie, der i virkeligheden slet ikke matcher din virksomhed og dit brand. Og så kan du bande på, at de ikke kommer tilbage. Det er endda en vis sandsynlighed for, at de bliver så sure, at de begynder at tale grimt om dig.

Og så har du balladen!

En af verdens bedste kommunikationsråd er: Lad være med at lade som om, du er noget, du ikke er. Heller ikke selvom det bliver kaldt det nye sort.

Autensitet er et så fortærsket ord, at man bliver lidt træt. Men du slipper altså ikke for det. Du er pinedød nødt til at være autentisk, hvis det skal virke, og du vil tages alvorligt. Og det vil du.

Kunsten er at finde ind til det du virkelig er, og så dyrke det og fintune det og gå med det.

Se for eksempel på Klitmøller. Engang var det en mørk plet på den rådne banan. En uddøende flække. Indtil en tysker viste byen, at den havde noget helt særligt. De bedste bølger og den bedste vind i hele Europa til windsurfing. Gode kræfter i byen greb idéen, løb med den, dyrkede den, skabte fællesskab og stolthed omkring den, byggede en fantastisk historie op om, at Klitmøller er Cold Hawaii, hvor man lever Det Gode Liv. Livet med nærvær, fællesskab, økologi, natur og sport. Og pludselig blev det byen, de hippe, veluddannede mennesker fra Aarhus og København, flytter til – eller drømmer om at flytte til.

Genialt i al sin enkelhed.

“Jamen, min virksomhed har været blæst, bølger eller fotogene surfere”, tænker du måske.

Nej, men I har med garanti noget andet, som er mindst lige så godt. Noget som er specielt ved jer. Som var det, der fik jer i gang i tidernes morgen. Noget, som nogen har brug for at vil have glæde af.

Fidusen ved journalistisk storytelling – også kaldet brand journalism er, at du kommer helt ind til kernen.

Det kan godt være, at journalister officielt har en troværdighed på linje med brugtvognsforhandlere, men det er faktisk ikke fair (sagde journalisten 😉 ). Den journalistiske metodes styrke er, at den er baseret på nysgerrighed. Vi spørger og graver, indtil vi ved (så godt som) alt. Vi stiller de kritiske spørgsmål, før forbrugerne gør. Og vi ser vinklerne. De vinkler, der gør historierne skarpe, autentiske, interessante og troværdige.

Det er de historier, du skal finde om dit brand. Historier med en fængende overskrift, en relevant pointe fortalt på en medrivende måde. Historier som fanger og fastholder målgruppens interesse. Historier, der giver et indblik i brandet i rigtige mennesker, der gør rigtige ting, der involverer brandet. Historier, som giver dine kunder noget at fortælle.

Gør du det rigtigt, får du fantastiske resultater, der både styrker dit brand og beriger dine kunder.

Reklamer

Skærmbillede 2018-02-19 kl. 17.02.12Er du en lille smule rundtosset af SEO-optimering, USP’er, value-props, content-marketing, Adwords og de tre-fire SoMe-platforme, din virksomhed helst skal være synlig på 24 timer i døgnet? Og ville du meget hellere bruge tiden på det, du og din virksomhed er sat i verden for (dvs at levere et produkt, jeres kunder har glæde af)?

Det er ikke så mærkeligt.

Og der er godt nyt.

Der er gået kollektivt hysteri i at være tilstede på alle platforme på alle tidspunkter af døgnet. Det er der ingen der kan, og det er heller ikke nødvendigt. Det larmer ad pommern til derude, og folk drukner. Derfor står flere og flere af.

Det bomstærke, bæredygtige brand, der drager og sælger kræver bare tre ting:

  1. Du skal have et fantastisk produkt (- ideelt set det bedste)
  2. Folk skal vide, at det findes
  3. Du skal have en god historie

De to første er indlysende. Det tredje kan da godt undværes, tænker du.

Forkert.

Vi mennesker køber nemlig ikke bare et produkt, vi køber en historie. Og nummer tre er typisk også afgørende for at opfylde nummer to.

Når du skal lære et andet menneske at kende ude i den virkelige verden, stiller I hinanden spørgsmål. I fortæller historier om, hvem I er og deler meninger, oplevelser og erfaringer om alt fra Netflix-serier over feriemål til politik og parforhold.

Det er stort set det samme med dit brand: Du vil gerne kende dine kunder. Deres ønsker, drømme, problemer, udfordringer, præferencer, vaner, meninger og livsstil. For kun sådan kan du for alvor nå dem og hjælpe dem.

Det, du måske glemmer, er, at kunderne også gerne vil kende dig. Og ved at fortælle din historie, bygger du dit brand – sten for sten. Gør du det rigtigt, skaber du et brand, som dine kunder vil identificere sig med, elske og være loyal overfor i årevis – fordi gerne vil spejle sig i det, du gør, det du står for og de historier, du deler.

Og så kommer vi til de 5 grunde til, at storytelling er hjørnestenen i dit brand, du ikke har råd til at undvære:

  1. Historier skaber identifikation. Vi spejler os i dem, ser vores eget liv – det vi har, og det vi drømmer om at få. Dem, vi gerne vil være. De værdier, vi gerne vil være en del af og udstråle.
  2. Vi lærer af historier. Det var derfor historien over dem alle, Biblen, blev skrevet – for at lære os grundlæggende værdier at navigere efter.
  3. Historier hjælper os med at huske, fordi de skaber mentale billeder, stemninger, følelser og værdier.
  4. Historier bevæger os. De får os til at grine, græde, blive vrede, sympatisere og engagere os.
  5. Historier sælger. Vi køber ikke produkter, vi køber historier.

Det kræver naturligvis, at dine historier holder. At de er autentiske. At de ikke bare er opfundet af en smart reklametype. Og så er det ikke lige meget, hvordan du fortæller dem. Det vender jeg tilbage til i næste uge.

Har du brug for hjælp til at opsnuse og fortælle de bedste historier om dit brand – så ved du, hvor du kan finde mig.

Nå, men så blev det 2018 med hiv og sving, og det går allerede vildt for sig på kommunikationsfronten.

I dansk politik er LA i den grad blevet hevet ned fra træet. Det var ikke kønt. Slet ikke da de efterfølgende valgte at evaluere offentligt i stedet for internt. Lidt topstyring af kommunikationen ville klæde dem.

Januar 2018 markerer også År 1 med præsident Trump. Faktisk er det i morgen præcis et år siden, han blev indsat.

trump-inauguration-crowd-1484943564224-facebookJumbo.jpg

“Det bliver nok ikke så slemt, når han først sidder i Det Hvide Hus og mærker ansvaret”, håbede vi.

Men det gjorde det. Og ikke så lidt til.

Jeg har brugt samtlige pauser den sidste uge på at høre lydbogsversion af Michael Wolffs bog Fire & Fury – Inside the Trump White House. Hvis du interesserer dig for amerikansk politik, kan den klart anbefales.

 

Fire-And-Fury.jpg

Jeg hørte den med en smule skepsis, for Wolff har ikke altid haft fuldstændig styr på sin kildekritik og sine faktatjek. Men det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de mest foruroligende påstande er blevet anfægtet af de medvirkende.

Det pudsige er, at de detaljer, der har fået mest presseomtale, efter min mening langt fra er de mest interessante. Eller for den sags skyld de mest oprørende. (Dem om, hvor mange burgere han spiser, hvor iskoldt hans ægteskab er, hvor tidligt han går i seng og hvor upassende han opfører sig overfor kvinder – den slags). Jeg finder det langt mere interessant – og chokerende – at:

  • Han aldrig ønskede at blive præsident, eller troede han ville blive det.
  • Ingen omkring ham troede eller ønskede det (Bortset fra Melania, som troede og frygtede det).
  • Alle omkring Trump tilsyneladende er fuldkommen blottet for visioner og idealer og bruger al deres vågne tid på interne intriger og magtopgør.
  • Hele administrationen sejler i en grad, der er væsentlig værre, end nogen kunne have forestillet sig.

Det er bestemt ikke opmuntrende læsning (eller i mit tilfælde lytning). Men hvis det ikke var så tragisk, ville det være stærkt underholdende – selvom de fleste nok ville mene, det var for utroværdigt. Som tidligere præsident George W. Bush skulle have udtalt efter indsættelsen: “That was some weird shit!”

Apropos underholdning og oplysning, så skal vi i år have et nyt medieforlig, som blandt andet betyder, at DR skal beskæres med 920 mio og efter alt at dømme kommer til at lukke mindst to DR-kanaler (DR3 og Ultra). Og står det til regeringen og DF, skal der skæres endnu mere i DR (De to kanaler er nemlig slet ikke nok til at spare 920 mio). Årsagen er, at vi danskere ser mindre og mindre flow-tv og mere og mere streaming.

Ramajangskolen.jpg

Men det virker en smule paradoksalt, når selvsamme regering og DF samtidig er meget forhippede på, at vi skal holde fast i dansk kultur, sprog og sammenhængskraft. DR er trods alt stadig den største producent af – og garant for danskproduceret indhold af verdensklasse både til børn og voksne. Og ingen andre kanaler kan samle lige så mange mennesker om at se de samme programmer – fra (prisbelønnede) dramaserier til Bagedyst og X-Factor. Til sidst er der kun råd til genudsendelser af Barnaby, og det vil da alligevel være fattigt.

19698074-broen.jpg

DR har betydning for vores kultur og sammenhængskraft næsten i samme grad som Folkeskolen, pebernødder og jordbær med fløde.

P3 må I godt få, men lad os venligst beholde resten. Tak.

Farvel og tak til 2017 og:

  • Året uden sommer
  • Det første vanvittige år med Trump som præsident og utallige beviser på, at det kan blive meget værre, end man tror og frygter
  • Ultimative krav, man ikke kan holde (klæder ingen)
  • Uhyggelig terror i bla. Istanbul, London, Skt. Petersborg, Stockholm, Manchester, London (igen!) og Barcelona.
  • Første år med Emmanuel Macron og måske en spirrende ny vej for Europa
  • Burkaforbud – skal/skal ikke?
  • Prins Henriks demens
  • Hey, kvinder kan også spille fodbold – og vil have ordentlig løn for det
  • Skam – kom tilbage, Noora, Vilde, Sana, Isak, Even, Jonas og Eskild! Vi savner jer!
  • Brexit
  • Bitcoins – penge, der ikke findes i virkeligheden. Kan det virkelig gå godt?
  • Raket-Madsen og ubådssagen. De bedste tanker til Kim Wall og hendes efterladte
  • Københavns Rådhus som gratis bryllupslocation
  • Kim Jong-un vs Trump – Hvis vi troede, Putin var uhyggelig…
  • Letbanegate
  • #MeToo

 

Halløj og velkommen til 2018 og:

  • Håbet om, at Kim Jong-un og Trump holder sig i skindet
  • Homeland, sæson 7 – go, Carrie!
  • Romanisk bryllupsselvsving over Meghan Markle & Prins Harry – og tillad mig i den forbindelse at opfordre det danske kongehus’ kommunikationsafdeling at tage ved lære af deres engelske kolleger
  • Efter #MeToo – nye normer og grænser og ikke flere smæk i måsen ude på arbejdspladserne
  • Helium Centennial monument tidskapsel i Amarillo, Texas åbnes 50 år efter det blev forseglet i 1968. Tænk, hvis vi kunne gøre det omvendt og åbne en tidskapsel fra 2068…
  • Tør man håbe på sommer?
  • Den helt store make-or-brake-test for kryptovaluta og bitcoins
  • House of Cards, sæson 6 – nu uden Kevin Spacey, som viste sig at være en klammert på #MeToo-måden. Claire Underwood som USAs første kvindelige præsident?
  • Klima-mad. Vi spisere grønnere og mere klimabevidst. Flere bliver vegetarer og flexitarer, og der kommer langt flere alternativer til kød på supermarkedshylderne
  • Ifølge Forbes Magazine vil 80% af alle forbrugere hellere se en video end læse en blog i 2018 – så tak fordi du alligevel læser med. Jeg lover at skrive meget mere i det nye år.

Må du få et smukt og berigende nytår.

Mænd, der køber sex, kan ikke passe et arbejde, mener Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. For deres moral og kvindesyn er helt til rotterne.

Men er det virkelig rigtigt?

Vi kan hurtigt blive enige om, at prostitution er en tabersag. For kvinderne og for samfundet – men også for mændene. Og deres koner. For sådan en har 68% af prostitutionskunderne i Danmark.

I 2010 dykkede jeg ned i sagen i forbindelse med researcharbejdet til et større magasintema om mænd, der går til prostituerede. Som udgangspunkt var jeg fuldt ud lige så fyldt af fordomme, som Mette Frederiksen. Og da jeg skulle interviewe to af disse mænd, forventede jeg at møde klammerter af den værste slags.

Det gjorde jeg bare overhovedet ikke.

Den første var “Peter”. En 25-årig studerende, sporty, veltalende, begavet, sympatisk og reflekteret ung mand. Og meget langt fra de stereotype, fordomsprægede forestillinger om mænd, der køber sex.

Peter havde altid haft det svært med piger. Han havde aldrig haft en kæreste, og han følte oprigtigt, at det var helt umuligt at få en. En dag faldt han over en annonce i Ekstra Bladet og begyndte at besøge hjemmesider med prostituerede. Efter måneders tagen mod til sig, bookede han en tid. Men han var så genert, at han ikke kunne gennemføre det. I stedet lå han og snakkede med pigen i en halv time, før han betalte og gik.

Et par uger senere kom han tilbage, og så lykkedes det, og Peter blev hooked af følelsen.

For at retfærdiggøre sine sexkøb, opstillede Peter visse regler for sig selv: Det skulle være danske piger, det skulle foregå på klinik og med kondom. Og så ville han ikke kysse.

Den sidste regel brød Peter, da han mødte en pige, der ikke bare solgte ham sin krop, men også noget, der mindede om et kæresteforhold. Eller sådan så det i hvert fald ud:

  • Jeg følte, at hun lukkede mig ind i sin intimsfære, hvor der kun var hende og mig. Og jeg blev revet ind i illusionen om, at vi var forelskede. Endorfinerne pumpede rundt i kroppen på mig, og jeg skulle bare se hende så tit, jeg kunne. Og jeg var sikker på, at så snart hun var på arbejde, ventede hun bare på, at jeg skulle ringe. At hun glædede sig lige så meget som jeg, fortalte han.

Men sådan var det ikke, viste det sig. For en dag var telefondamen kommet til at lave en dobbeltbooking, og selvom Peter tog for givet, at pigen naturligvis ville vælge ham over den anden kunde – så blev det ikke sådan.

  • Der blev jeg virkelig ked af det. Jeg havde det som om, min kæreste havde været mig utro. Det var frygteligt, og jeg kunne ikke fortælle nogen om det.

Peter kontaktede Kompetencecenter for Prostitution og fik hjælp til at komme ud af sit misbrug. Men han er skadet for livet:

  • Min motivation for at købe sex har altid været negativ. Det har været isolation, ensomhed og afmagt. Og selvfølgelig har jeg fået en masse sex, og noget af det har været godt. Men det har også givet mig endnu større komplekser. For det er da usselt og forhutlet ikke at kunne få sex på andre måder, skulle skrabe alt sammen for at være sammen med en pige i en halv time. Og jeg ved slet ikke, hvordan man gør i et rigtigt kæresteforhold. Det jeg har savnet – og stadig savner – er ikke bare sex, men alle de ting, man ikke får med en massage-pige: tryghed, kærlighed, nærhed. At gå et tur i skoven, lave mad sammen, se en film eller bare ligge i ske og snakke sammen, forklarede han.

Han havde aldrig overvejet, at hans sexkøb kunne få så store konsekvenser:

  • Det var slet ikke et tema, at det kunne ske. Og jeg ville ønske, at jeg aldrig havde gjort det. Jeg kan stadig mærke et tomrum og føle mig fristet til at købe bare én gang til. Men jeg ved godt, at så snart jeg er ude af klinikken, og duften af hendes parfume er fordampet, har jeg det endnu værre. Så jeg vil have mere indhold i min tilværelse. Jeg ønsker ikke at luske rundt i stedet for at være ude i livet.

De køber en illussion og betaler med selvværd

68% af prostitutionskunderne er mænd i faste forhold. Helt almindelige mænd fra alle samfundslag. Mænd med koner, kærester, karriere og børn. De køber sex, men først og fremmest køber de en illusion om nærhed og anerkendelse. Og prisen er højere end penge.

Hvis du tror, at det kun er de grimme, de tykke og de perverse mænd, der går til prostituerede – så tager du fejl. Og det med, at de gør det, fordi de har en seksuel præference, de ikke kan få opfyldt hjemme hos konen – det er også en myte.

Hos Kompetencecenter for Prostitution fortalte rådgiver Marianne Gutte Petersen blandt andet, at langt de fleste mænd køber helt almindelig sex. Et samleje eller oralsex, og det handler meget sjældent om problemer med konen. De køber et surrogat for det de egentlig har brug for. Det dulmer smerten og længslen, men det løser ikke problemet. Der skal mere og mere til for at opnå den dulmende effekt – ligesom hvis man er alkoholiker eller stofmisbruger. Og problemet for flere af mændene bliver bare værre og værre.

Prostitution skaber ofre i begge retninger. Det er er møg-erhverv, som verden ville være bedre uden. Men jeg nægter at tro, der kommer noget godt ud af at dæmonisere mændene. Jeg tror heller ikke, at de går ud og bliver voldtægtsforbrydere, hvis vi forbyder og afskaffer prostitution. Det er at reducere mænd til noget, jeg nægter at tro, de er. Prostitutionsbrug er klamt. Det er et misbrug. Og det skal stoppe.

Det stopper bare ikke ved at man nægter mændene at gå på arbejde.

Sexkunder i tal

* Ca 14% af alle danske mænd har købt sex

* Gennemsnitsalderen for første sexkøb er 25,2 år

* 68% af sexkunderne er gifte eller samboende mænd

*Det er især selvstændige, faglærte, ufaglærte og funktionærer, der køber sex

* 60% af kunder købte første gang, fordi “det var noget, der skulle prøves af”

* Ca 60% af kunderne køber sex, fordi det er uforpligtende

* Hver tiende sexkunde køber, fordi han har specielle ønsker

* Langt de fleste kunder køber “blide” sexydelser

* 8% køber sex, fordi de mener, det er deres eneste mulighed for at få det

*6% af kunderne mener, at de oplever gensidig nydelse med den prostituerede

Kilde: Claus Lautrup, “Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse”

Man kan sige meget om dansk politik, og det er ikke altsammen pænt. Men i det mindste har det ikke været kedeligt de seneste uger.

Først var der landbrugspakken. Som samtlige eksperter slog fast, var blevet til på et manipuleret og falsk grundlag.

“Utroværdigt!”, råbte de konservative. Og fulgte op med mistillid til ministeren (Eva Kjer Hansen).

Hvorefter de stemte FOR pakken….

“Hvis I ikke har tillid til ministeren, må jeg jo udskrive valg, for jeg vil ikke være statsminister for enhver pris”, truede statsministeren.

Men det ville han. Og minsteren gik af efter en langtrukken og uskøn proces.

Og hvem henter man ind i et ministerium, der er belastet af troværdighedsproblemer?

Ministeren for forskning og uddannelse, som for nylig blev taget i at plagiere sin ph.d. og fuske med sit CV. En mand med en vis erfaring udi håndteringen af troværdighedsproblemer med andre ord.

Vakst.

Og vupti havde vi en miljøminister, der glædede sig over at gøre op med “miljøtyranniet” og give plads til mere kvælstof ude på markerne.

Skærmbillede 2016-03-11 kl. 14.44.41.png

Han red på en bølge, den nye minister. Som kunne føje tusindvis af nye følgere til sin Facebook-side. Et sted, hvor man taler ordentligt, lod han forstå:

Skærmbillede 2016-03-11 kl. 14.43.55

Sympatisk og fornuftigt. Og så fik han samtidig lige understreget, at han er sherif i eget Social Media District. Også fornuftigt.

Mindre fornuftigt var det, at demonstrere, at hans følgere skal gøre som han siger, ikke som han gør.

Men hey, han er jo sheriffen, så han bestemmer selv. Og så sendte han ellers en veritabel sviner afsted mod Ida Auken:

Skærmbillede 2016-03-11 kl. 13.11.27

Måske havde minsteren glemt, at de mange nye følgere ikke allesammen er tilhængere. Og så kan man roligt sigt, at lorten ramte ventilatoren. Det er faktisk fristende at kalde følgerne en gyllestorm.

Men det ville være plat.

Dog fik han støtte af partifællen Peter Christensen, der kaldte udfaldet “befriende”.

Jep.

Men den gode minister følte sig alligevel lidt klemt der i gyllesprederens skudlinje, så han forsøgte at glatte ud.

Og hvad gør man, når man godt vil tækkes det politisk korrekte øko-segment (aka: Miljøtyrannerne)?

Man kører den ind med ingefærshots og økospelt:

Skærmbillede 2016-03-11 kl. 13.11.39

Med andre ord: Se mig, jeg er faktisk blød og sundhedsbevidst inderst inde.

Nice try.

Grin dem til lommerne

Den traditionelle måde at brande en virksomhed på er ved at appellere til kundernes pain og demonstrere, hvordan du kan gøre deres liv lettere. Med mindre du falder i fælden og bare fortæller om alt det du kan. Lad være med det. Men det er en anden historie.

Nogle gange er der så nogen, der finder en anden vej at gå. Noget andet at appellere til hos modtageren. Vores bedre jeg, for eksempel (som Call Me, Tal ordentligt).

Og så er der humoren. Hvilket ved den søde risengrød ikke altid lykkes særlig godt. Men nogle gange gør det, og det i en grad, at det bliver nærmest ikonisk.

Jeg har tidligere rost engelske Bodyform for den her. Gigantisk raffineret og morsom.

Nu er der også denne her. Se både hjemmesiden og videoen. One Dollar Shave Club, som slog sig op på billige og effektive barberskabere uden fancy Gillette-detaljer lancerer nu One Wipe Charlies. Som er: Tadaa: Vådservietter til mænd.

onewipecharlies

Lyder ikke umiddelbart som det letteste og mest sexy budskab at sælge, vel? Men mindre man vælger no nonsense-tilgangen. Se den!

Og så er der en, der her i løbet af efteråret har oparbejdet sig et bemærkelsesværdigt brand her i Danmark. Og det uden at forsøge at sælge noget (indtil videre). Han er blevet delt hundredetusindvis af gange på de sociale medier, han har været i Go Aften Danmark og diverse andre heftige PR-lækre steder. Manden, der spiser verdens stærkeste chilier og nu også får kendte til at følge ham og skåle i brændende chilichok.

Du har helt sikker set Chili Klaus

chiliklaus

 

Jeg håber, han har en god forretningsplan, for lige nu har han et brand med vindstyrke 12. Use it or loose it!

mettenexmand

This WordPress.com site is the bee's knees

Chocolate & Spinach

Vi vender snart tilbage.

jennovafoodblog

Nutrition: a different outlook

Lene Rode

Ord. Identitet. Mennesker. Mening.

Anders Gisselmann

International keynote advisor

Katrine Axholm

Kvindeliv Parforhold Selvudvikling Terapi

Bom & Bjerkes blog

- på opdagelse uden autopilot

Marens Blog

Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.